|
*1943, tekstilkunstner.
*13.8.1943 i København.
Forældre: Lektor Henry Winkel Agger (1904-89) og lærer
Johanne Steenstrup Rønne (1907-74).
Gift 3.7.1965 med etnograf Christian Heilskov Rasmussen,
*9.8.1943 i København, søn af Tommy Werner Rasmussen og
læge Hanne Lise Heilskov. Ægteskabet opløst 1977.
Gift 2.6.1996 med etnolog Karsten Lægdsmand, *3.4.1942 i
Brædstrup, Ring sogn, søn af museumsassistent Johannes
Lægdsmand og Bodil Jacobsen.
Børn: Annika (1965). Plejebørn: Ulla (1970).
Margrethe Agger ville som ung gerne have været
fysioterapeut, hvilket formentlig havde passet godt til
hendes faders forestillinger om en varig stilling for sine
døtre. Men både hun og hendes søster, tegneren
Else Agger, valgte at søge uddannelse inden for det
kreative område. Det lå dem nu heller ikke så fjernt,
omgivet som de var af familiemedlemmer, der i mange år
havde været etablerede inden for det kunstneriske felt. To
mostre, Signe Rønne og Elisabet Agger, var
tekstilkonservatorer og ansat på Statens Museum for Kunst,
mens morfaderen Svend Rønne og farbroderen Knud Agger havde
vundet anerkendelse som malere.
Alligevel var det lidt af en tilfældighed, at Margrethe
Agger som 19-årig kom ind på tekstillinien på
Kunsthåndværkerskolen. Her mødte hun et stramt og yderst
konkret kvalitetsbegreb, funderet i den danske
unikatradition, der fra først i 1920-erne blev udviklet i
et tæt samspil mellem arkitekter og vævere. Et samspil,
der hovedsagelig byggede på teorier om funktionalisme og
med dem en renselse af form, uden megen plads til fabuleren
eller figuration i de brugstekstiler, der blev udført i
studieforløbet.
Men via billedvæveren Franka Rasmussen mødte hun også
et frit og undersøgende forhold til det at arbejde
udtryksmæssigt. Denne tendens blev yderligere styrket
gennem undervisningen i form og komposition hos Erik
Clemmesen, der ud over at være kunstanmelder ved Kristeligt
Dagblad også var maler og grafiker. De to lærere har
Margrethe Agger selv anført som de væsentligste for hendes
søgen mod at arbejde med billeder.
Margrethe Aggers første skridt mod det figurative kom
imidlertid i forbindelse med et praktikophold hos Astrid og
Nobert Kahn, som på deres vævestue udførte
billedvævninger til kirker og større udsmykninger. Her
lærte Margrethe Agger at blive færdig til tiden, fordi hun
trods sin endnu ikke afsluttede uddannelse fik svendeløn,
der blev udregnet på timebasis. Men opholdet betød også
et inspirerende møde med billedvævning.
1965 fødte Margrethe Agger datteren Annika, og hun tog
året efter afgang fra Kunsthåndværkerskolen. Det var en
krævende periode, der de første år omfattede familie,
vævning og et rengøringsjob. Sidstnævnte skulle sikre
økonomien og blev siden afløst af omfattende undervisning.
Det markante brud med brugstekstilerne kom først omkring
1968, hvor der blev vist en stor udstilling af polske
vævninger på Lyngby Rådhus og Kunstindustrimuseet. Denne
udstilling og andre med afrikanske billedvævninger og
egyptiske børnevævninger pejlede hende ind på at væve
figurativt, hvilket absolut ikke var i højsædet på den
danske tekstilscene i disse år. Senere fulgte et ophold i
Mexico 1975-76, hvor hun gjorde endeligt op med den stramme
unikatradition og begyndte, til dels tvunget af manglen af
materialer og værktøj, at arbejde friere og mere
fabulerende. Hendes motivkreds udsprang af mødet med
huastegoindianerne, der på trods af en yderst fattig
dagligdag forstod at udsmykke og dekorere såvel tøj som
husgeråd med ornamenter i stærke farver. Disse oplevelser
omsatte hun i en række billedvævninger,
der blev vist separat på Kunstindustrimuseet i 1977, en
udstilling, der betød et veritabelt gennembrud for hende.
Nu blev der nok at lave, vævningerne kunne sælges, og
hendes kurser blev søgt over hele landet. Med
indianerbilleder som det ene yderpunkt og en række
såkaldte bølgebilleder som det andet fortsatte udviklingen
af hendes personlige formsprog. Ofte tog hun udgangspunkt i
skitser eller akvareller, ofte udført primært til de
nordiske lande. De vævede billeder var nu farverige, fyldt
med figurer, nogle som blomster, andre som dyr eller
ornamenter og i en størrelse, der gjorde dem salgbare som
udsmykninger.
Gennem 1980-erne fik Margrethe Agger hjælp på
værkstedet af en del elever, der siden har markeret sig som
designere og frie billedkunstnere, bl.a. billedvæverne Kari
Guddal og Gina Hedegaard-Nielsen og designeren Dorte
Østergaard Jakobsen. Også på andre fleter indledte hun
samarbejde om at udvikle tekstil som billedmedie, bl.a. i
arbejdsgruppen for Den nordiske Tekstiltriennale, som hun
var medstifter af i 1974, og i Kunstnersammenslutningen M59,
som hun blev medlem af 1972 og formand for 1983-88 og igen
fra
1997. Hun underviste på Håndarbejdets Fremmes
Seminarium, Danmarks Lærerhøjskole, Århus Kunstakademi og
Albertslund Billedskole, hvor hun blev leder i 1991. Dertil
kom løsning af en række konsulentopgaver for bl.a.
Gentofte Kommune i 1974 og Albertslund Kommune 1988-91 og
senest ansættelsen som kunstkonsulent for Vestsjællands
Amt fra 1997. Her har hun fået væsentlig betydning både
for de kvindelige kunsntnere i amtet og for området
tekstilkunst, der igennem de sidste 10-15 år har levet lidt
af en skyggetilværelse.
Siden optagelsen på Charlottenborgs Forårsudstilling
1968-71 og Kunstnernes Efterårsudstilling 1969-71 har
Margrethe Agger deltaget i og organiseret en lang række
udstillinger her som i udlandet. Hun har modtaget flere
stipendier og udmærkelser, bl.a. fra Statens Kunstfond og i
1972 Dansk Kunsthåndværks Årspris. I de
senere år har hun hovedsagelig arbejdet med en
humoristisk og stiliseret gengivelse af velkendte dyr, bl.a.
grise, geder, fugle og hjorte, som hun har set uden for sit
vindue på den gård på Sjællands Odde, hvor hun både
passer dyr, farver garn og siden midten af 1980`erne har
haft sit eget værksted.
Foto i Det Kongelige Bibliotek.
Lisbeth Tolstrup (red.): Tekstilkunst i Danmark
1988-92, 1999.
Peter Laursen: Vejen til billedvævning. 1988.
Annette Graae (red.): Tekstilkunst i Danmark 1960-87,
1987.
Nina Bolt (red.): Frihed til at væve, 1979.
Lisbeth Tolstrup
Kvindebiografisk Leksikon, bind 1, 2000, side 10-11.
| 
